Hvis du serverer en broccolisalat til, så har du en lækker middagsret: Frikadeller og broccolisalat.

Det lyder som en meget typisk dansk ret, men faktisk skal vi til Italien for at finde tilbage til både frikadellens og broccoliens rødder.

Den italienske gourmet Apicius, der levede omkring Jesu fødsel, beskrev som den første frikadellen. I hans kogebog findes primært pølseopskrifter, hvor man som bekendt stopper fars i tarme. På dette tidspunkt blev farsen som noget nyt blandet med bindemidlerne æg og mel for derefter at blive stegt på panden… helt uden tarm. Voilá, en ny ret var opfundet!

Selvom mange måske ser frikadellen som nationalret, så er ovenstående ret altså på ingen måde nogen dansk opfindelse. Som svineproducerende nation bliver vi dog ofte overbevist om, at frikadellen er særlig dansk.

Hvornår kom frikadellen så til Danmark?

Den egentlige frikadelle (også navnemæssigt) findes først i en kogebog fra 1703. Heri beskriver en Wigants en opskrift på retten Fricadeller.

Går vi længere tilbage i tiden, kan vi finde en opskrift fra 1616 på Klosser (bolle/klump). Men første gang der ses en opskrift, der minder om frikadeller er i 1280, hvor der beskrives en fars af hønse- og svinekød, der formes og koges til boller. 

Broccoli blev i Danmark først tilgængelig i butikkerne i 1957. Helt frem til 1980’erne var den kun mulig at købe frossen. I Italien har broccolien dog været kendt i mere end 2000 år. Det italienske klima gør det muligt for broccolien at overvintre, og italienerne har gennem årene forædlet grøntsagen. 

Når nu vi er ved fødevarer og ikke mindst frikadellens historie, kan vi ikke komme uden om kartoflen. 

Kartoflen fik en hård velkomst i Danmark. Danskerne ville ikke spise den. Ikke engang deres hunde ville de tilbyde dem. Kartoflerne var svinefoder. Selv under 30-årskrigen i 1600 tallet, hvor der var mangel på fødevarer, og det stort set kun var kartofler, der kunne skaffes, var der mange, der valgte at sulte (ofte med døden til følge) fremfor at spise denne grøntsag. 

Oprindeligt stammer kartoflen fra Sydamerika, og kom først til Europa i 1537. Spanske soldater bragte dem hjem sammen med deres tyvekoster fra inkaerne.

I Danmark kom dyrkningen af kartofler først rigtig i gang i 1700-tallet. Kartoflen var stadig en ringe agtet spise i Europa. De blev spottende kaldt for ’tyskerklumper’. Det var først under Napoleonskrigene (1804-1814), hvor Europa endnu engang sultede, at kartoflen vandt indpas og blev almindelig spise. 

En lille detalje er, at danskerne ikke havde fået at vide, at kartoflen skulle koges, inden den blev spist. Det er nok en del af årsagen til, at der gik så mange år, før den blev anset som en god spise. Faktisk er det først omkring 1. verdenskrig, at man fandt ud af, af kartoflen indeholder mange C-vitaminer. Det var kartoflens udbredelse som menneskeføde, der fik den frygtede sygdom, skørbug, til næsten at forsvinde i slutningen af 1800-tallet.