Blog

5 gode råd til bryllupsfesten

OleMortensen

Der er intet så fantastisk som en vellykket bryllupsfest. Det er en skelsættende fest, som I altid vil huske tilbage på. En fest, som I har med hinanden samt venner og familie. Derfor er det vigtigt at have styr på planlægningen af selve bryllupsfesten, da der ofte kan være meget at forholde sig til. Herunder får du 5 gode og konkrete råd til at gøre din bryllupsfest til en uforglemmelig aften.

Tip 1: hvorhenne skal bryllupsfesten holdes?

Det mest essentielle ved at planlægge bryllupsfest er, at I får afklaret, hvor festen skal holdes henne. Det er også vigtigt, at I er ude i god tid, når I skal booke et sted. Nogle vælger at booke et selskabs- eller festlokale, men det kan være besværligt, hvis der også skal findes separate tjenere og kokke til selve aftenen. Derfor er det især populært at holde bryllupsfest på restaurant. Her er der nemlig styr på kokke og tjenere på forhånd. I kan sammen med køkkenchefen få sammensat en lækker menu, som gæsterne længe vil huske.

Tip 2: hvordan skal aftenen forløbe?

Det er en rigtig god idé at udpege en god ven eller et familiemedlem som toastmaster til selve bryllupsfesten. En toastmaster er den person, som de andre gæster kan gå til i løbet af aftenen, hvis de vil holde en tale. En god toastmaster holder overblikket over, hvor mange taler eller andre indslag, der kommer i løbet af aftenen. Det er også toastmasteren, der præsenterer taleren, inden vedkommende går på.

Husk også selv at lægge et program for jeres bryllupsfest. Toastmasteren holder styr på jeres gæsters taler, men I skal selv finde ud af, hvornår kagen skal skæres, hvornår der skal danses brudevals osv.

Tip 3: hvor mange gæster?

Tænk godt over hvilken type bryllupsfest, I gerne vil have. Skal det være en mindre og intim aften, eller vil I gerne have en stor bryllupsfest med mange gæster? Antal af gæster kan nemlig gøre meget for dynamikken under selve aftenen. Derudover har det naturligvis også betydning for jeres budget, hvor mange gæster I regner med at invitere. Lav derfor først og fremmest et udkast til en gæsteliste, som I altid kan fylde yderligere på eller tage fra af.

Tip 4: musik til bryllupsfesten

Nogle par foretrækker, at der kommer et liveband og spiller, mens andre foretrækker at sætte en spilleliste på og lade den køre i baggrunden til festen. I kan også leje en DJ som kommer lidt senere på aftenen og sætter gang i dansegulvet.

Tip 5: husk at nyde det

Det sidste tip er måske det mest åbenlyse, men også det, der kan gå i glemmebogen hos nogle par, der har travlt med planlægningen. Husk, at det er jeres aften.