Hvis du er nybegynder inden for vandpiberygning, eller blot ønsker at vide mere om emnet, så er dette blogindlæg lige noget for dig. Vi kommer her omkring vandpiber og deres historie, samt hvordan de skal bruges. Desuden gennemgår vi, hvordan man tænder en vandpibe korrekt – med en kultænder.

Vandpibens historie

Vandpiber stammer oprindeligt fra Persien, hvor de blev kaldt nargile. De første vandpiber, som vi kender dem i dag, så dog dagens lys i Egypten omkring år 1550. Her tog man inspiration fra de persiske vandpiber og forbedrede designet, så vandpiben kunne indtage den form, vi kender den som i dag.

I begyndelsen af 1700-tallet blev vandpiben introduceret i Europa – især Tyskland og England tog vandpibe salg til sig, og det er netop her, vandpiberne har haft deres største udbredelse. I dag er vandpiben dog ikke længere kun begrænset til Europa – den kan findes i stort set alle dele af verden.

Vandpibens opbygning – sådan bruger du en vandpibe

En vandpibe består af flere forskellige elementer: en vandrør, en kolbe, et røgkammer, et mundstykke samt en slange. Vandrøret går fra kolben og ind i røgkammeret, hvor vandpibekullet brænder. Røgkammeret er placeret oven på kolben og består af to dele: et lukket rum, hvor vandpibekullet brænder, og en åbning, som fører røgen ud i mundstykket.

Mundstykket sidder fast på slangeenden og bruges til at indtage røgen fra vandpiberygningen. Slangen giver mulighed for at bevæge sig frit rundt om vandpiberygerne – dette er især praktisk, hvis man ryger vandpibe i selskab med andre.

For at kunne bruge en vandpibe skal der først fyldes vand i kolben. Herefter tilsættes vandpibekul – et særligt tykt, rundt og fladt kul, der er designet specielt til brug i vandpiber. Når vandpibekullet er lagt på plads, lukkes røgkammeret og forbindes med mundstykket via slange.